Folkemødet: Bæredygtige erhvervsuddannelser
Folkemødet debatterede potentialer i en ny fortælling om erhvervsuddannelser, der danner og uddanner elever til bæredygtighed.
Elever fra 8. klasse, erhvervsskoleelever, folkeskolelærere, erhvervsskoledirektører, repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fremstillingsindustrien og Dansk byggeri, tre borgmestre og formanden og generalsekretæren for Den Danske UNESCO-nationalkommission debatterede i løbet af tre debatarrangementer rapporten ”(Ud)dannet til bæredygtighed – en ny fortælling om erhvervsuddannelser”, som Den Danske UNESCO- nationalkommissionen udgav i maj 2019. Debatterne foregik på Fiskeriuddannelsernes skib Athena, der havde lagt til kaj i Allinge under Folkemødet.
Debatmøderne var arrangeret af Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier i samarbejde med henholdsvis Astra (Nationalt Naturfagscenter i Danmark), Ungdomsbyen (Udbyder af kurser til folkeskoler og Ungdomsuddannelser bl.a. brobygningskurser til erhvervsuddannelserne) og Den Danske UNESCO- nationalkommission. Rapporten kan læses på www.unesco.dk eller www.ungdomsbyen/presse.dk.
Rapportens hovedkonklusioner
- at fokus på bæredygtighed på erhvervsuddannelserne motiverer eleverne, da de oplever de får viden og kompetencer til at skabe bæredygtige produkter og services og dermed gøre en forskel.
- at faglærere på uddannelserne er optaget af at udvikle en metodik og didaktik i undervisningen i bæredygtighed, da eleverne skal opleve at de kan gøre en forskel, fremfor at føle sig magtesløse.
- at arbejdet med bæredygtighed på uddannelserne bedst udvikles i partnerskaber og som en samlet institutionel strategi med fokus på såvel skolens drift som undervisningens indhold.
De unge fik ordet og præsenterede bæredygtige prototyper
Debatmøderne startede med at give de unge ordet. Marco Gabriel Andersen, der uddanner sig til tagdækker, startede et af debatmøderne med at fortælle om hvordan han i sin opgave på skolen arbejdede med grønne tage, kontra traditionelt tagpap. I sit projekt havde han beskrevet, hvordan han ville konstruere tagpap med plantekasser med planten stenurt. Planten absorberer en del af nedbøren og forsinker at resten af vandet når kloarken. Samtidig bidrager planterne til øget biodiversitet, og da planterne indeholder 50 pct. vand virker de også brandhæmmende og reducerer sandsynligheden for at der skabes varmeøer i byen under hedebølger. Gabriel fortsatte med at fortælle, at arbejdet med bæredygtighed havde påvirket ham også i sit civile liv. Ud over viden og kompetencer havde han udviklet holdninger til at leve bæredygtigt. Som Marco udtrykte det: ” det fede ved at arbejde med bæredygtighed er, at man går ud og gør noget, som gavner samfundet”.
Udfordringer når protyperne møder virkeligheden
Men, der var også udfordringer. For når Marco ønskede at afprøve sin model i virkeligheden, så stødte han på økonomiske udfordringer, for når virksomheden skulle give bud på en opgave, så var økonomien den afgørende faktor. Også lokalplaners bestemmelser kunne skabe begrænsninger for projektet. Derfor opfordrede Marco til, at man i virksomhedspraktikken fik muligheder for at afprøve prototypen i virkeligheden, for på den måde at være med til at skubbe til udviklingen.
Kommunalbestyrelserne har ansvaret for at skabe rammebetingelser for bæredygtige løsninger
Sønderborg kommunes borgmester, Erik Lauritzen, replicerede at lokalplaner kan og skal udfordres, hvis vi vil sikre en bæredygtig fremtid. Sønderborg kommune har sat sig som mål at være CO2 neutral i 2029. Det kan kun nås gennem partnerskaber. Der er et tæt samarbejde mellem folkeskolerne, erhvervsuddannelser, erhvervslivet og kommunen, som er med til at skabe nye bæredygtige løsninger. Her spiller erhvervsskolen en afgørende rolle. Kommunalbestyrelsens opgave er at skabe rammebetingelser for udviklingen.
Sorø kommunes borgmester, Gert Jørgensen, fortalte, at Sorø kommune har vedtaget en vision, der orienterer sig om FN`s verdensmål. Visionen sætter fokus på at denne udvikling sker i samspil mellem kommunen, borgerne og virksomheder. I visionen spiller uddannelserne en vigtig rolle, da bæredygtighed er nøglen til fremtidens dygtige medarbejdere.
Brancherne og de faglige organisationer støtter i at erhvervsuddannelserne arbejder med bæredygtighed.
Dansk Byggeri, chefkonsulent Jacob Krohn-Rasmussen, bekræftede at der konkurreres på pris når der gives tilbud på byggeprojekter, men bæredygtighed får større betydning. Der er brug for at uddannelser og erhvervsliv spiller sammen om udfordringen, da branchen både kommer til at mangle rigtig mange medarbejdere, men også medarbejdere med de rette kompetencer. Og så er der brug for at bygherre efterspørger bæredygtige løsninger.
Formanden for Fremstillingsindustrien, Palle Damborg, pegede på mulighederne i en grunduddannelse i bæredygtighed på tværs af alle ungdomsuddannelser, mens Fagbevægelsens Hovedorganisations næstformand Nanna Højlund gav udtryk for at det vigtigste er at komme i gang nu. Der er i de eksisterende uddannelser masser af muligheder, så de faglige udvalg må sætte sig sammen og gennemgå curriculum, og bestyrelserne må sætte sig i spidsen for en samlet institutionel strategi på erhvervsskolen.
Brobygningen fra grundskolerne til erhvervsuddannelserne kan med fordel fokusere på bæredygtighed.
En ny fortælling om erhvervsuddannelser rummer også muligheder for at arbejde med brobygningen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne på nye måder. Dette prøvede deltagerne i Ungdomsbyens workshop, hvor debattørerne sammen startede med at spille et dilemmaspil om opbygning af en bæredygtig butik, eller fik kitler på og levede sig ind i rollen som social- og sundhedsassistenter og havde fokus på bakteriespredning i en nysestafet. Brobygningen til erhvervsuddannelserne har ofte den udfordring at det sker løsrevet fra øvrige undervisningsaktiviteter. Formand for KL`s børne- og skoleudvalg, borgmester Thomas Gyldal Petersen, Herlev, sagde, at det kan være en stor fordel at koble indholdet i brobygning på fortællingen om bæredygtighed, fordi denne netop nu er en tydelig og motiverende dagsorden. Ungdomsbyens leder, Malene Rungvald Christensen sagde, at det handler om at gøre undervisningen konkret og virkelighedsnær gennem rollespil og autentiske oplevelser på erhvervsskolerne og i branchen, og tilføjede, at det er vigtigt at huske, at bæredygtighed både er social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed.
UNESCO bakker op om partnerskaber, der kan forstærke den ny fortælling om erhvervsuddannelser.
Formand for Den Danske UNESCO-nationalkommission, Bo Manderup-Jensen afsluttede de tre debatter med at konstatere en bred opbakning til at arbejde videre med en ny fortælling om erhvervsuddannelser og undersdtregede at dette arbejde nødvendigvis skal ske i partnerskaber, hvis vi skal nå langt. Her tilbyder UNESCO international inspiration og deltagelse i netværkene ” Lærende byer” og ”Kreative byer”
Elever, undervisere, ledelser fagforeninger, arbejdsgivere og politikere ser således perspektiver i at understøtte fortællingen om erhvervsuddannelser, der både danner og uddanner til bæredygtighed. Rapporten” (Ud)dannet til bæredygtighed – en ny fortælling om erhvervsuddannelser”, beskriver en række handlemuligheder.
Kontakt seniorrådgiver Flemming Olsen, flemming.olsen@cphfacilitation.dk for nærmere information og dialog. Flemming Olsen er forfatter til rapporten (Ud)dannet til bæredygtighed – en ny fortælling om erhvervsuddannelser, der er udarbejdet af Ungdomsbyen for Den Danske UNESCO-nationalkommission.