Verdensmålene: Fagligt netværk støtter kommunerne

Verdensmålene: Fagligt netværk støtter kommunerne

Altinget og Mandag Morgen har sammen med CSR Forum startet 4 netværk under overskriften SDG Leadership. Et af disse netværk har fokus på bæredygtighed i den offentlige sektor med særlig fokus på kommunernes rolle. Cphfacilitation har i samarbejde med Aktionsuniversitet haft ansvaret for den faglige ledelse af netværket. I netværket deltager stabskonsulenter, centerchefer og direktører m.fl. fra 9 kommuner.

De 17 verdensmål sætter en samlet vision for udviklingen frem mod 2030, og her er kommunerne en væsentlig aktør på baggrund af kommunernes tætte kontakt med borgere. Visionen og målsætningerne fordrer en helhedsorienteret og tværgående indsats i kommunerne, både på tværs i organisationen og i samspil med borgerne.

Det er disse udfordringer netværket har arbejdet med. Hvordan knyttes arbejdet med de 17 verdensmål og bæredygtighed til kommunernes plan- og udviklingsstrategier, så der skabes en samlet fortælling?  Hvordan måles der på resultater af indsatsen, når der er flere bundlinjer? Hvordan sammensættes hold af medarbejdere på tværs af den kommunale organisation og sammen med civilsamfundet om en opgave? Hvordan udnyttes de potentialer der findes i alle mellemrummene –mellem afdelinger/centre/forvaltninger, mellem administration og borgere og mellem administration og politikere til at skabe mere velfærd?

Netværket har afprøvet elementer i WHO`s model for forankring af FN`s verdensmål i forhold til at skabe bæredygtige, sunde og virksomme byer. Modellen beskriver en indsats inden for 6 tværgående områder – de 6 P`er:  People, Participation Place, Prosperity, Peace og Planet.

People har fokuseret på at det er opgaven der sætter holdet, og ikke organisatoriske grænser der bør afgøre, hvem der indgår i arbejdet.

Participation har fokuseret på samskabelsesprocesser med borgere, erhvervsliv, civilsamfund.

Place har fokuseret på de muligheder der er i byrum for møder mellem borgere og dermed styrkelse af sammenhængskraft.

Prosperity har fokuseret på hvordan der arbejdes med flere bundlinjer ud over den økonomiske bundlinjer, og at resultater af indsatser i flere tilfælde først kan måles efter flere år.

Peace har fokuseret på lokal sammenhængskraft, fysisk og mental sundhed.

Planet har fokuseret på at arbejdet med verdensmålene skaber resiliens/ modstandskraft for fremtiden.

Netværket har undervejs besøgt Bornholm og Sydhavnen i København og mødt aktører der arbejder med bæredygtighed og lokal udvikling, samt haft besøg af kommunale repræsentanter fra Slagelse, Gladsaxe og Vejle.

Efteråret afsluttes med SDG Leadership Summit for deltagere i alle 4 netværk og andre interesserede d. 26.11. 2019 på Kragerup Gods. Her præsenterer de 4 netværk resultater af efterårets møder sammen med oplæg fra bl.a. Mogens Lykketoft og Steen Hillebrandt.

Se programmet på www.altinget.dk/konference/sdg-leadership-konference

Netværket fortsætter i 2020, hvor der vil være mulighed for at flere kommuner kobler sig på og cphfacilitation vil fortsat være med som faglig netværksledelse.

Har du lyst til at høre nærmere, så kontakt Peder Kjøgx, peder@kjogx.dk, eller Flemming Olsen, flemming.olsen@godmail.dk.