Erhvervsuddannelse: Bidrag til bæredygtighed

Erhvervsuddannelse: Bidrag til bæredygtighed

Når erhvervsskolerne arbejder med en skarp bæredygtighedsprofil, kan de tiltrække flere elever. Den skærpede profil styrker også virksomhederne, der får elever og senere medarbejdere, som med konkrete løsninger og arbejdsmetoder er tunet ind på bæredygtighed.

Det er nogle af konklusionerne fra rapporten” (Ud)dannet til bæredygtighed – en ny fortælling om erhvervsuddannelser”, som Flemming Olsen, cphfacilitation, har udarbejdet for Ungdomsbyen på bestilling af den danske UNESCO-nationalkommission.

https://ungdomsbyen.dk/wp-content/uploads/2019/06/uddannet-til-baeredygtighed-en-ny-fortaelling-om-erhvervsuddannelser.pdf

Billedet viser en bænk bygget af resttræ af elever på EUC Syd.

Rapportens anbefalinger og konklusioner bygger på data fra kvalitative interview med direktioner, uddannelsesledere, faglærere og elever på fire forskellige erhvervsskoler, der repræsenterer de 4 hovedindgange til en erhvervsuddannelse, samt interview med sekretariatschefen for Byggeriet Uddannelser. De kvalitative data er sammenholdt med kvantitative data fra en spørgeskemaundersøgelse, som Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier gennemførte i starten af 2019.

Rapporten viser blandt andet:

- at undervisningen i bæredygtighed gør eleverne til forandringsagenter, der i virksomheder og i lokalsamfund kan bidrage til at skabe bæredygtige løsninger

- at erhvervsskoler oplever, at bæredygtighed motiverer eleverne, ikke mindst når fokus er lagt på konkrete handlinger, der kan fjerne følelsen af magtesløshed. Bæredygtighed skal med andre ord oversættes til de enkelte fag, ernæringsassistenten, grafikeren, tømreren, eventkoordinatoren, social- og sundhedsassistenten osv.

- at der er behov for udvikling af en bæredygtighedsdidaktik centreret omkring en skabende undervisning der støtter eleverne i innovation og kreativ nytænkning.

- at undervisning i bæredygtighed er med til at danne eleverne med indsigter og holdninger

- at der er stort potentiale i, at skolerne har en samlet institutionel strategi for bæredygtighed

- at UNESCO`s globale netværk af skoler kan styrke indsatsen gennem videndeling og international anerkendelse.

UNESCO bestilte rapporten som et for-projekt, der kunne danne grundlag for et større arbejde med at implementere FN`s verdensmål for bæredygtig udvikling i erhvervsskolernes arbejde. Rapportens konklusioner og anbefalinger har allerede givet anledning til en række opfølgende initiativer.

- Ungdomsbyen, der tilbyder kurser for grundskoler og ungdomsuddannelser og er national koordinator for UNESCO`s Associated School Project – verdensmålsskolerne – som der er 49 af i Danmark, udbyder workshops om verdensmålene og erhvervskurser til grundskolerne, hvor erhvervsuddannelserne introduceres med et særligt fokus på bæredygtighed

- Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier faciliterer et verdensmålsnetværk for en række erhvervsskoler i Danmark, hvor der videndeles om bæredygtighed i undervisning og i institutionsdrift

- Den Danske UNESCO nationalkommission bidrager til international formidling. Rapporten blev præsenteret på UNESCO`s generalkonference i Paris i november 2019 i oversættelsen ” Primed for Sustanainability – a New Narrative About Vocational Education an Training”.

Flere projekter og udviklingsarbejder er under forberedelse i form af undervisningsforløb, omlægning til bæredygtig drift på skolerne, samarbejde med erhvervsvirksomheder og fonds ansøgninger.

Et fokus på bæredygtighed i erhvervsuddannelser kan bidrage til at løse to store samfundsudfordringer 1) mangel på faglært arbejdskraft på grund af en for lille søgning til erhvervsuddannelserne og 2) den aftalte reduktion i CO2 udslippet på 70% frem mod 2030.

Cphfacilitation kan bidrage med rådgivning hertil. Kontakt partner Flemming Olsen, flemming.olsen@godmail.dkeller mobil 30519897.