Helhed i specialområdet

Cphfacilitation faciliterer processen med skabelsen af en ny specialskole i Hørsholm Kommune – Lundevejsskolen. Formålet med projekt ’Helhed i specialområdet’ er at afdække muligheder for at udvikle kvaliteten i specialområdet samtidig med, at der sker en optimering af bygningsanvendelsen og en bedre ressourceudnyttelse.

Hørsholm Kommune har i dag en række mindre segregerede tilbud, fordelt i mindre bygninger/lokaler rundt om i kommunen med få udearealer til rådighed.

På baggrund af den børnegruppe, som er i specialtilbuddene, og de tendenser der ses fremadrettet, er det nødvendigt at gentænke området. Tendenserne peger i retning af, at børnene ofte har flere diagnoser og dermed behov for individuelle løsninger, som kan ændres over tid – børnegruppen ændres løbende afhængig af, hvilke børn og unge der visiteres til tilbuddet.

Målet er ét samlet bydækkende tilbud for derigennem at give det bedst mulige tilbud til børnene. Ved at samle specialtilbuddene i ét sikres det bl.a. det fagligt mest relevante tilbud til den konkrete børnegruppe samt et bedre og mere bæredygtigt tilbud i egnede fysiske rammer.

Specialtilbuddet bliver placeret i tæt sammenhæng med en almen skole, Usserød Skole, for blandt andet at kunne koble sig tæt til alderssvarende børn, give adgang til faglig sparring og faglokaler samt give mulighed for at udsluse børnene til en af kommunens fire almene folkeskoler, når det er muligt.

Cphfacilitation faciliterer og rådgiver i hele processen fra januar 2018 – august 2019, hvor Lundevejsskolen åbner.

Processerne har søgt involvering af relevante personer med fokus på konsensus vedrørende værdier, pædagogisk retning og holdninger.

Tilsvarende har fx værkstedsundervisning og udnyttelsen af de gode udearealer til udeskole været højt prioriteret, som det også har været ønsket for starten af. beskrevet og ønsket.

Cphfacilitation har også medvirket til at øge nytten af, hvordan der bedst arbejdes med årsplan, månedsplan, ugeplan, elevplan m.v. samt hvordan skoleårets planlægning bedst sikres og endelig hvordan man bedst fastholder, kvalificerer og udvikler indholdet, når der ønskes et stærkt specialpædagogisk lærings- og professionsmiljø.

Vores proces har blandt andet budt på møder, workshopper, interviews, arbejdsmøder, inspirationsaftener, der involverer ledelse, medarbejdere, forældre og andre relevante aktører, således at ejerskabet til den nye skole, Lundevejsskolen, fortsat er og bliver højt og solidt.

Vil du høre mere om dette, så kontakt partner Knud Nordentoft på mobil 4030 5281.